katjas blog

ssiden jeg har skrevet sidst er jeg startet på stemningsstabiliserende medicin, som hedder Lamotrigin. Jeg har rigtig god gavn af det. Jeg har fået mere overskud, og energi. Jeg har også færre udsving end før jeg startede på medicin.

Jeg har dog oplevet en forværring af stemmehøring, og den lille pige, som jeg hører skriger mere end hun plejer. Jeg har også fået utryghed ved at gå udenfor. Det er heldigvis blevet bedre.

Efter jeg har snakket med min behandler om min forværring af stemmerne er jeg blevet øget i Invega fra 6 mg. Til 9 mg. , og indtil videre går det okay. Der lidt mere ro i mit hoved.

Jeg er blevet øget i Lamotrigin fra 100 mg. Til 200 mg. Jeg håber at øøningrni begge præparater vil hjælpe mig i den rigtige retnning. Jeg er håbefuldd.

Min gode ven ringede i dag, for mig til Ambolatorium, for psykoser hvor han fik fat i samme sekretær som sidst, hvor han forklarede at jeg have haft det rigtig skidt. Og dette kunne de se i deres system. De beklagede meget at de ikke havde fået ringet til mig. De ville skrive at jeg skulle ringes op i dag.Omkring klokken 11 ringede min telefon, og det var en sygeplejerske fra Ambolatoiet hun beklagede også at de ikke havde fået ringet til mig i sidste uge. Hun spurgte ind til, hvordan jeg havde haft det, og jeg forklarede om den voldsomme uro, tristhed og trang til selvskade jeg fortalte at jeg havde været tæt. På selvskade, men at jeg ikke gjorde det, og dette fik jeg ros for. Hun synes at jeg skal give det noget tid med medicinen, da det godt kan tage nogle uger før det virker.Jeg er så dårlig til den slags uforberedte samtaler, for jeg fik slet ikke fortalt hende, hvor meget PN jeg har brugt her de sidste dage, og hvor svært jeg virkelig har haft det.De sagde at hvis ikke de har hørt fra mig i løbet af ugen, så vil de ringe til mig om en uge. Så må vi se om det bliver holdt denne gang.

Jeg har lagt mig under min tyngdedyne med ethåb om at jeg kan finde lidt ro. Jeg har virkelig meget uro i disse dage, og det er virkelig svært for mig at være i. Jeg bruger rigtig meget PN i øjeblikket, men det er, som om det ikke rigtig virker, som det skal. Det føles, som om virkningen aftager efter noget tid. Samtidig med uroen har jeg også larm i hovedet, og en stor trang til selvskade.I går havde jeg det så skidt at jeg sammen med min veninde tog ud på psykiatrisk skadedestue, hvor jeg fik en snak med læge og sygeplejerske, hvor jeg fortalte om det ovennævnte jeg blev sendt hjem med beskeden om at det ikke var akut, og krævede indlæggelse. Det var en svær besked at få.Lidt senere ringede min gode til lægevagten, hvor han fortalte om, hvordan jeg havde det. Jeg fik en tid, og min veninde og jeg mødte op. Vi kom til at snakke med en rigtig rar, og meget forstående læge han ville ikke ændre i min medicin eller give mig noget beroligende med hjem. Han kunne godt forstå at jeg havde det svært. Han syntes at jeg skulle ringe til psykisk dag.Det har vi ikke gjort. Jeg prøver at komme igennem det på bedste vis.I torsdags ringede gode ven til ambolatorium for psykoser, hvor jeg går, og jeg fik af vide at de ville ringe tilbage samme dag eller dagen efter, men ingen af delene gjorde ee. Så jeg føler mig ret meget overladt til mig selv. Jeg er bare så glad for at jeg har mine to gode venner, som passer på mig.

I torsdags startede jeg på ny antipsykotisk medicin, som hedder Invega. Det gjorde jeg efter en snak med den psykiater jeg kommer hos i Ambolatorium for psykoser. Jeg er blevet trappe ned i Seroquel med 200 mg. Det skal jeg være i den næste måneds tid, og så skal jeg trappe yderligere ned i Seroquel med 300 mg. Jeg får 6 mg. Invega det ved jeg ikke, hvor længe jeg skal have. Jeg oplever en forværring af stemmer, og uro efter start på Invega jeg håber bare at det er et spørgsmål om tilvænning, for ellers bliver det svært at være i. Jeg mærker også en større sensitivitet over for ydre stimuli efter nedtrapning af Seroquel det har jeg prøvet før, så det er en følelse jeg kender til. Jeg kæmper også med tanker om, og trang til selvskade i disse dage. Det er hårdt. Jeg prøver at tage en dag ad gangen andet føler jeg ikke at jeg kan gøre.

I ggår startede jeg på ny antipsykotisk medicin, som hedder Invega. Det er sket efter en samtale med den psykiater jeg kommer hos i Ambolatorium for psykoser. Der har jeg gået i nogle måneder. Jeg er trapper lidt ned i Seroquel, som jeg også får. Jeg får Invega 6 mg. Om en måned skal jeg trappe yderligere ned i Seroquel. Jeg er spændt på, Hvordan det nye medicin kommer til at virke. Jeg håber meget at det kan dæmpe stemmerne mere end Seroquel har gjort. Jeg har det ikke så godt efter at jeg er begyndt på Invega jeg har mere uro, og flere stemmer jeg håber det bliver bedre, når min krop har væbnet sig til det.

siden jeg har skrevet sidst er jeg flyttet til Aalborg, og her har jeg boet i lidt over halvandet år. Den lejligheden jeg skrev om fik jeg ikke, for jeg havde jeg ikke råd til at betale indskud til, og kommunen ville ikke hjælpe, da det er privat udlejning. Jeg har dog fået en rigtig fin lejlighed, som ligger meget tæt på, hvor Rikke og Brian bor. Denne gang ville kommunen gerne hjælpe mig, da det er offentlig udlejning. Lejligheden er omkring 60 m2. Så det er noget større end det jeg kommer fra. Jeg er meget glad for den jeg er der bare ikke så tit, a jeg synes det er svært at være alene med tanker, og stemmer. Så jeg er nærmest hele tiden hos Rikke og Brian.

jeg er rigtig glad for at være flyttet til Aalborg jeg synes det er en rigtig dejlig by. Og så er jeg kommet rigtig tæt på mine venner og det betyder så meget at jeg kan være hos dem, når jeg har brug for det. Og de passer rigtig godt på mig, og det betyder meget for mig.

Med hhensyn til den hjælp jeg har brug for så har det virkelig været godt for mig at flytte fra Rødovre, hvor jeg kun fik en times bostøtte om ugen. Her til Aalborg, hvor jeg får meget mere hjælp, hvilke betyder at jeg får bostøtte tre gange om ugen af en times varighed. Det er så rart at jeg får al den hjælp jeg har brug for. Det har bare krævet et kommune skift.